”En dag kom Prita løbende ned ad gaden. Hun skubbede Kup i klapvognen og havde Kelti ved hånden. Kup sad og suttede på poten af en grå tøjkanin. Kelti græd. Folk veg til side for dem. To kvinder hviskede bag deres ryg. Det faldt dem ikke ind, at Prita blev nødt til at løbe, fordi den røde ild ville flamme op, hvis ikke de kom hurtigt hjem. Prita og Kelti og Kup havde en rød ild derhjemme.”

Rød ild er en billedbog om at have noget derhjemme, som burde have været noget andet; om et hjem, som skulle være trygt, men ikke er det – og om hvordan folk viger udenom, når man forsøger at få fortalt om det. Men også om alligevel at møde nogen, der godt kan se, at den ild, man har derhjemme, har en forkert farve.

Rød ild er præmieret med Spaniens ældste og fineste pris for billedbøger, Premio Lazarillo.