Logo
[search_dropdown /]
0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

Forsiden til Agent X3 – Dræber-robot

BOGBOTTEN ANMELDER

Agent X3 – dræber-robot

Rune er en inkarneret gamer – så inkarneret, at når han sætter sig ved sin pc og spiller, er det fuldstændig som om han ER den figur, han spiller. I spillet skal han styre agenten med navnet X3 på forskellige missioner, og i denne bog skal agenten finde og ødelægge en dræber-robot, bygget af en skurk. Med sig får Agent X3 sin faste makker. Det bliver en farlig mission, men makkerparret får til sidst lagt en snedig plan, der får gjort kål på dræber-robotten. Bogen slutter med at Runes mor kommer ind på værelset og giver ham en ny mission; Runes cykeldæk er nemlig fladt og skal skiftes.

Bøgerne om Agent X3 er en serie rigtig fine letlæsningsbøger for de læsere, der har knækket koden og ønsker lidt mere action og flow i historien end begynderlæsningsbøgerne.

Bøgerne spiller fint ind i de fleste små gameres hverdag

Bøgerne spiller fint ind i de fleste små gameres hverdag, hvor de vil kunne nikke genkendende til det med både at have opgaver at udføre i den virkelig verden og i spillet. Derudover er det også et plus, at bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, da Rune (aka Agent X3) skal på en ny mission i hver bog.

Bogen er gennemillustreret i farver af Lars Samsøe, og her er fuldt smæk på farverne hele vejen igennem. Tegnestilen minder lidt om forskellige superhelte-tegneserier, og sammen med den actionprægede handling gør det bogen fremragende også til de børn, der endnu ikke har fundet den store læseglæde.

Ikoner skabt af Tea Bendix
Bogbotten-maskot og illustration
skabt af Søren Jessen
Website by

KONTAKT

For spørgsmål om dit medlemskab
medlem@ibby.dk

For henvendelser vedr. boganmeldelser
bogbotten@gmail.com

For alle øvrige henvendelser
kontakt@ibby.dk

© 2024 Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. All rights reserved.

Tak for din interesse i IBBY Nyt

Du modtager lige om lidt en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte din tilmelding.
Det er vigtigt, at du gør det – ellers sender vi ikke noget til dig.

(Tjek evt. også din spam/uønsket post-mappe – for der kan den godt finde på at lande)