Logo
[search_dropdown /]
0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

BOGBOTTEN ANMELDER

Balalas fest

Sille er den populære pige i klassen. Det er hende der bestemmer hvad der er hot eller not, og sådan har det altid været. Det føles godt, især når nu Silles liv derhjemme ikke altid er helt så rart. Sille bor i en lejlighed med sin mor som er alkoholiker, og hverdagen her er præget af usikkerhed for, hvad man kommer hjem til.

En dag flytter Balala ind i den øverste lejlighed i det boligkompleks, hvor Sille bor. Til Silles irritation starter Balala også i hendes klasse, og det virker som om den nye dreng Tarik, hun ellers har et godt øje til, pludselig er meget mere interesseret i Balala end i Sille. Balala kæmper dog med sine egne problemer. Hun er flygtet fra krigen i Mosul, men savner sit hjem, sine venner og den familie, der blev tilbage.

Sille ser sig sur på Balala og sørger for at fortælle alle, der gider lytte, hvor irriterende, hun synes, hun er. I sidste ende giver det dog bagslag, da alle begynder at blive trætte af at høre på Silles tirader og ender med i stedet at stå bag Balala og indlemme hende i venneflokken.

Det hele kulminerer i en fest, Balala holder for klassen, hvor hun præsenterer dem for noget af sin egen kultur og mad. Her dukker Sille op og må erkende sit nederlag. Der er dog ingen nag fra Balalas side. Hun byder Sille velkommen ind i festens midtpunkt.

Forfatter Anne Zenon debuterede i 2019 med bogen Ikke noget at tale om og har flere udgivelser bag sig.

Denne roman favner mange forskellige emner, og det er det, der er dens styrke.

Denne roman favner mange forskellige emner, og det er det, der er dens styrke. Hvis man gerne vil læse en roman om at flygte fra krig, får man samtidig en historie om at leve med en alkoholiseret forælder, og tilmed en historie om, hvordan man er en god kammerat, og hvordan man accepterer nogen, der ikke er helt ligesom en selv. Og vil man læse om en af de andre ting, får man på samme måde de andre emner med i købet. Det giver bogen en bred mulig læserskare og gør, at den vil gøre sig godt for rigtig mange læsere.

Ikoner skabt af Tea Bendix
Bogbotten-maskot og illustration
skabt af Søren Jessen
Website by

KONTAKT

For spørgsmål om dit medlemskab
medlem@ibby.dk

For henvendelser vedr. boganmeldelser
bogbotten@gmail.com

For alle øvrige henvendelser
kontakt@ibby.dk

© 2024 Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. All rights reserved.

Tak for din interesse i IBBY Nyt

Du modtager lige om lidt en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte din tilmelding.
Det er vigtigt, at du gør det – ellers sender vi ikke noget til dig.

(Tjek evt. også din spam/uønsket post-mappe – for der kan den godt finde på at lande)