Logo
[search_dropdown /]
0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

BOGBOTTEN ANMELDER

Danmarks skurke og helte – Tycho Brahe

Når man tænker på Sebastian Klein, falder tankerne ofte hans enorme viden og passion for dyr. Dog viser det sig, at Sebastian har andre interesser og undringer, som han nu deler med os.

Eksempelvis undrer Sebastian sig over, at vi i Danmark ikke er så glade for at fortælle om de danskere, som har gjort skurkeagtige ting. Dem, og Danmarks helte, ønsker Sebastian at få frem i lyset. For de har alle sammen været med til at skabe det Danmark, som vi kender og lever i idag.

I Danmarks skurke og helte – Tycho Brahe, der indgår i en serie af letlæsnings-faktabøger, hører vi om den meget specielle og interessante mand Thyge Ottesen, bedre kendt som Tycho Brahe. Han er egentlig fra Sverige, men da han levede, var Skåne en del af Danmark, og derfor betragtes han som en pære dansk helt.

Hans interesse for verdensrummet, gjorde ham med tiden til en kendt astronom. En bestemt opdagelse var afgørende for, at han fik den status, som han har i dag. Nemlig opdagelsen af den lysende stjerne, som eksploderede mange tusind år før Tycho Brahe så den. Denne opdagelse, samt hans karakteristiske manglende næse, er det, de fleste af os husker ham for.  Men bogen rummer meget mere, som gør læseren klogere på denne bemærkelsesværdige skikkelse.

Bøgerne er særdeles relevante i undervisningssammenhænge.

Bøgerne serien Danmarks skurke og helte har alle et læseniveau på lix 20. Bøgerne er særdeles relevante i undervisningssammenhænge. De er ikke blot lærerige og berører emner, der sjældent udforskes i litteraturen, de er også skrevet i et tilgængeligt og engagerende sprog. Bagerst i bøgerne finder man praktisk information, såsom ordsprog og billeder af betydningsfulde lokaliteter i Danmark, der relaterer til hver enkelt skurk eller helt. Der findes desuden spørgsmål til den læste tekst og opgaver, som nemt kan anvendes via forlagets hjemmeside, alinea.dk.

Med sit klare og overskuelige layout samt billeder, der supplerer teksten på en fremragende måde, gør bøgerne læseoplevelsen flydende og indbydende.

Fagbøger, Letlæsning
Danmarks skurke og helte – Tycho Brahe
Fra ca. 10 år
36 sider
Ikoner skabt af Tea Bendix
Bogbotten-maskot og illustration
skabt af Søren Jessen
Website by

KONTAKT

For spørgsmål om dit medlemskab
medlem@ibby.dk

For henvendelser vedr. boganmeldelser
bogbotten@gmail.com

For alle øvrige henvendelser
kontakt@ibby.dk

© 2024 Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. All rights reserved.

Tak for din interesse i IBBY Nyt

Du modtager lige om lidt en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte din tilmelding.
Det er vigtigt, at du gør det – ellers sender vi ikke noget til dig.

(Tjek evt. også din spam/uønsket post-mappe – for der kan den godt finde på at lande)