Logo
[search_dropdown /]
0,00 kr. 0

Kurv

Ingen varer i kurven.

BOGBOTTEN ANMELDER

Jeg oplevede: Den sorte død

I Jeg oplevede – den sorte død følger vi pigen Ane og drengen Jeppe, hvis skæbner flettes sammen undervejs i bogen. Vi befinder os i middelalderen, og den sorte død (pesten) er så småt begyndt at hærge. Mange folk ved dog ikke, hvad det er for noget endnu; heller ikke Ane, som egentlig bare keder sig lidt på sine lange dage med at vogte får på heden.

En dag møder hun dog Jeppe, som vi som læser har fulgt sideløbende med Anes historie. Læseren ved, at Jeppes familie er på flugt, fordi hans far er dømt fredløs, da han har slået en mand ihjel. De har derfor slået sig ned i en lille hytte i skoven, men en dag krydses Jeppe og Anes veje altså, og et venskab begynder.

Da pesten raser igennem den lille landsby hvor Ane bor, flygter hun ud i skoven, hvor Jeppe og hans familie tager hende ind. Jeppes familie og Ane rejser videre, og efter pestens rasen er samfundet pludselig et helt andet. Rigtig mange mennesker er døde, og der er brug for arbejdskraft, så måske er der plads til en ny start for Jeppes far og for resten af familien?

Bogen slutter med et kapitel, der fortæller faktuelt om pestens rasen gennem Europa, så er man blevet nysgerrig undervejs i historien, er der altså hjælp at hente bagerst i bogen.

Jeg oplevede – den sorte død er illustreret undervejs i sort-hvide stregtegninger af Peter Snejbjerg (ganske uhyggeligt af og til med alle de pestramte døde), og illustrationerne bidrager rigtig fint til at understrege handlingen i historien.

Serien Jeg oplevede fortæller om noget historisk faktueltgennem skønlitterære historier. Alle bøger er set fra børns synspunkt og kan læses uafhængigt af hinanden. Serien vil være virkelig god både til børn, der godt kan lide historiske bøger, men også til de børn, der helst vil læse fagbøger og har svært ved at finde skønlitterære bøger, der fanger. Her vil ideen med, at der tages udgangspunkt i noget, der faktisk er sket i virkeligheden, vække nysgerrigheden.

Ikoner skabt af Tea Bendix
Bogbotten-maskot og illustration
skabt af Søren Jessen
Website by

KONTAKT

For spørgsmål om dit medlemskab
medlem@ibby.dk

For henvendelser vedr. boganmeldelser
bogbotten@gmail.com

For alle øvrige henvendelser
kontakt@ibby.dk

© 2024 Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. All rights reserved.

Tak for din interesse i IBBY Nyt

Du modtager lige om lidt en mail i din indbakke, hvor du skal bekræfte din tilmelding.
Det er vigtigt, at du gør det – ellers sender vi ikke noget til dig.

(Tjek evt. også din spam/uønsket post-mappe – for der kan den godt finde på at lande)